Henrik Ibsens skrifter

​Deres venlige brev, som jeg modtog igår, skynder jeg mig herved at besvare.

Herr Anno ønsker altså på plakaten og ​ved opførelsen at ​ombytte det i Tyskland ikke brugelige navn Bolette med «Babette» eller et andet pigenavn. Da mit stykke jo ikke foregår i Tyskland, så kan formentlig den af ham angivne grund til forandringen neppe være hans eneste eller vægtigste. ​Jeg formoder at han har en anden ved siden af og imødekommer derfor gerne hans ønske. Babette kan derfor indsættes i stedet, – forudsat naturligvis at Arnholms ytring, at navnet er uskønt, ikke vil forekomme tyske tilhørere uforklarlig. Herom kan jo jeg ingen sikker mening have men stoler ganske på Dem også i denne sag.

Faksimile

Derimod må jeg ​bestemt gøre indvending imod at der på plakaten sættes «Ein Seemann» eller «Ein fremder Seemann» eller «Ein Steuermann». Han er jo nemlig ingen af delene. Da Ellida traf ham for 10 år tilbage var han understyrmand. Syv år senere lod han sig forhyre som simpel bådsmand, altså som noget betydelig ringere. Og nu kommer han som passagér på et turistskib. Til skibets besætning hører han ikke. ​Han er turistklædt, ikke rejseklædt. Ingen skal vide, hvad han er, lige så lidt, som man skal vide hvem han er eller hvad han egentlig heder. Denne uvisshed er netop det hovedsagelige i ​den af mig for anledningen valgte metode. Herr Anno bedes godhedsfuldt have sin opmærksomhed henvendt herpå under indstuderingen, ellers kunde fremstillingens grundstemning let forfejles.

Men dersom udtrykket ​«Ein fremder Mann» for Berlinerne har en komisk bismag, – kan der så ikke på plakaten sættes «Ein Fremder»? Herimod har jeg intet at indvende. Men

Faksimile

skulde heller ikke dette gøre sagen bedre, ​så tror jeg næsten ikke der er andet for end at lade de eventuelle ​livligheder have frit løb. Forhåbentlig anretter de ikke nogen alvorligere eller varigere skade.

Det er mig en stor beroligelse at vide at De, kære herr professor, vil holde et øje med prøverne, i alle fald med de sidste. Der kan jo være så mangt og meget ved ​de fremmede forholde, som direktør Anno ikke er så ganske på det rene med. Og så håber jeg på et godt udfald.

Ifølge ​telegram fra Kristiania ​opførtes «Fruen fra havet» dersteds for første gang og med ganske overordentligt bifald.[Forfatternote: i forgårs.] Fra ​ Weimar, hvor stykket skulde have været spillet i disse dage, har jeg endnu intet hørt.

Med vore bedste hilsener tegner jeg mig